Fantastiske fortællinger fra Canadas vildmark | Hans Egeskjold | Språk: Dansk

Min store passion i livet: jagt og vildmarksoplevelser i Canada, er grundlaget for denne bog. I 2003 udgav jeg: Bjørnejagt i Canada. Og allerede dengang var jeg bevidst om, at min lyst til at fortsætte oplevelserne nok aldrig ville høre op. I denne bog har jeg samlet en række fortællinger, som ikke bør lade læseren i tvivl om, at jagt i den canadiske vildmark ofte kommer til at handle om alt muligt andet – end jagt. For: Jagt er jagt. Det er ligesom med vejret. Der gives ingen garantier for succes. Men succes er også meget andet end et gevir på væggen eller et flot bjørneskind på stuegulvet. Det er med dette indtryk af mangfoldighed i tekst og fotos, bogens fortællinger bør læses.           
Uddrag af bogen Øje for øje! Tand for tand! Hævnmotiv eller ej! Bjørn eller ulv. Skurken skulle findes og stilles til regnskab! Bevæbnet med en riffel egnet til formålet, en Marlin 444S, fulgte farmeren hestenes spor gennem terrænet. På det tidspunkt af dagen viftes dalens lunere luft bort af køligere luftstrømme fra bjergene, så farmeren kunne ikke præcist afgøre, hvorfra stanken fra et dødt dyrs indvolde kom. Men han vidste, at det første, en bjørn eller et Koppel ulve mæsker sig i, når et bytte er nedlagt, er indvoldene. Denne lugt ramte farmeren, som en forhammer!           
Om forfatterenVokset op på Sydfyn i 1950’erne med skov, sund og strand uden for hoveddøren; det var dengang, elektronikkens velsignelser bestod i et radioapparat og, gik det højt, et sort-hvid-tv på stuegulvet. Jeg var en fysisk meget aktiv dreng. Og havde jeg været en dreng i tiårsalderen i dag, ville jeg højst sandsynligt have fået mig en diagnose! Mit indhold i barndomsårene bestod af få ting. Duften af krudtrøg og skovbund, vindens hvisken i træernes bladhæng og den tids sentimentale countrymusik, og så elskede jeg julehøjtiden. Det gør jeg stadig. Skolegangen betød mindre. Faktisk slet ingenting. I timerne drømte jeg mig ind i Nordamerikas store skove. Jeg lovede dengang mig selv, at der ville jeg over engang. Og det kom jeg.