Borgerlig offentlighed | Jürgen Habermas | Språk: Dansk
FBAC4895-B52C-4E03-B099-A6A8F8B8017B Created with sketchtool. 706D6907-81E1-46A2-B8F9-7B702A1EF2C7 Created with sketchtool. 6A870209-E7F5-44F5-A66F-09E20C85A0DC Created with sketchtool. 0BB04D6C-A9AB-4913-BF4F-5A23954E68E1 Created with sketchtool. 501E26C7-66C1-4DAA-B740-6CFAF55A1B39 Created with sketchtool. C105F7D3-D5EE-43C9-9EE8-05CC42B296D4 Created with sketchtool. D94689D8-7CBB-41C8-AC06-F79D81FF82D5 Created with sketchtool. DA4C7ED9-2512-4D52-94F0-92800F2A6E04 Created with sketchtool. 42E133FD-828F-4CF4-A0BF-560014487A57 Created with sketchtool. F52D9745-4BFD-4506-BEEF-630FD09EF2D9 Created with sketchtool.
Språk: Dansk
Fjernlager
Varen er på fjernlager, leveringstiden er 4-6 hverdager. Mere info

Frakt 75,00 med Bring - Hjemlevering - Levering til døren på hverdager

Se alle alternativer
Bring - Hjemlevering - Levering til døren på hverdager mellom 08:00-16:0075,00
Bring - Fleksibel hjemlevering - Levering til døren (om kvelden i større byer)125,00
NOK 365,00
eksklusiv MVA 292,00
Totalt inkl. frakt 440,00
Jürgen Habermas’ værk BORGERLIG OFFENTLIGHED (tysk: Strukturwandel der Öffentlichkeit) fra 1961 er et af hovedværkerne i det tyvende århundredes politiske filosofi. Bogen har haft en enorm indflydelse på teoridannelsen i den politiske tænkning og på forståelsen af demokrati og måden at tænke politik mere generelt.

Med BORGERLIG OFFENTLIGHED viser Habermas, at demokrati forudsætter en offentlighed, hvor borgerne kan træde sammen og i fællesskab reflektere over samfundets problemer. Dette rum, hvori borgerne mødes i et ”offentligt ræsonnement”, er den politiske offentlighed. Denne offentlighed findes allerede som en forventning hos de fleste af os, men den er bestandigt i fare for at forsvinde til fordel for et ekspertvælde af teknokratisk forvaltning og økonomiske kalkuler. De demokratiske samfund er baseret på en grundlæggende formodning om, at vi alle sammen kan deltage i offentlig problemløsning, og at vores samfund bør være fornuftsbaseret. Det vil sige, at vi lever med en ofte uudtalt forventning om, at det bedre argument regerer. Det er altså ikke de stærkeste individer, men de bedste argumenter, vi anerkender.